Vilfred Friborg Hansen ved præsentation af bogen

Vilfred Friborg Hansen ved præsentation af bogen "Møllerup - fra Marsk Stig til i dag" på Møllerup Gods for et par måneder siden. Foto: Martin Schultz

Ebeltoft:

Vilfred fortæller om herregårdsliv i gamle dage

Historiker og tidl. borgmester Vilfred Friborg Hansen holder tirsdag formiddag foredrag på "Bakkegården" i Ebeltoft

Af
Af Martin Schultz

Tirsdagsklubben på Trænings- og aktivitetscenter Bakkegården i Ebeltoft inviterer tirsdag formiddag den 26. januar kl. 10 inden for til et spændende foredrag om tre af de mest kendte herregårde i lokalområdet, og foredragsholderen er den tidligere Rønde-borgmester Vilfred Friborg Hansen, som er en stor kender netop inden for dette område.
De tre herregårde, som foredragsholderen tager under kærlig behandling i denne omgang, er Skærsø, Lyngsbækgård og Møllerup - og alle tre steder gemmer der sig interessante historier...
 

Vilfred Friborg Hansen, der vil være kendt for et væld af artikler, bøger og ikke mindst foredrag fra lokalområdet, tager deltagerne i klubformiddagen med på en spændende rejse i fortidens herregårdsliv - såvel oppe i de fornemme gemakker, hvor herskabet logerede, som til de mere ydmyge og ofte små klamme rum, som man ofte måtte dele med en anden blandt tjenestefolkene. Det var sådanne steder, hvor for eksempel. køkkenpigerne og gårdens karle boede.
"Det var dengang, der var stor forskel på høj og lav, men heldigvis har forholdene og aflønningen ændret sig siden da, som Vilfred Friborg Hansen også vil komme ind på, og det er forståeligt. I dag fik man vist ingen til at slide fra gry til kvæld som det ofte var normen under de tidligere forhold," fortæller arrangørerne i en pressemeddelelse.

Publiceret 25 January 2016 08:36