Kasper Hansen vogtede målet for Nørre Djurs HK i pokalkampen og har dermed aflyst et klubskifte til lokalrivalerne. Foto: Lars Norman Thomsen

Kasper Hansen vogtede målet for Nørre Djurs HK i pokalkampen og har dermed aflyst et klubskifte til lokalrivalerne. Foto: Lars Norman Thomsen

Pokalhåndbold:

ÅHG og Nørre Djurs HK varmede op på venskabelig vis til lokalderby

Begge hold var uden flere af stamspillerne i onsdagens pokaldyst, som Aastrup/Hammelev-Grenaa vandt sikkert 28-21

Af
Af Lars Norman Thomsen

Lørdag 30. januar er der lokalderby i Grenaa Idrætscenter, når Djurslands to bedste herrehåndboldhold, Aastrup/Hammelev-Grenaa (ÅHG) og Nørre Djurs HK, tørner sammen.
Onsdag aften tog de to mandskaber forskud på løjerne i Aastruphallen med et indbyrdes møde i Santander Cup - den landsdækkende pokalturnerings 4. runde.
Hjemmeholdet vandt opgøret 28-21 (13-8), og det var der intet at sige til, lyder det fra begge lejre.
ÅHG var uden Bryan Mathew, Jannek de Place og Frederik Lyng, mens gæsterne manglede Mikkel Eriksen, Jeppe Viinberg, Mathias Nymark Rasmussen, Henrik Pedersen, Martin 'Bondemanden' Jensen, Kenneth Kristensen og målmændene Jens Olsen og Rasmus Henriksen.
"En udmærket kamp, der aldrig blev særlig intens. Vi fik vasket skuffelsen af  efter vores svage præstation mod Team Favrskov, og det var vores hovedmål med pokalkampen," siger Carsten Vikkelsø Jensen, assistenttræner i ÅHG.
ÅHG gav comeback til Mikkel Due, der på grund af skade endnu ikke har spillet kampe i 2016.
Carsten Vikkelsø Jensen var imponeret over Nørre Djurs HKs stortalent, Simon 'Ø' Østergaard, der atter var flittig på måltavlen.
Syv mål kom der denne gang fra den teknisk dygtige spiller.
Hjemmeholdets Joachim Pedersen nettede ni gange og viste også fin form. 

Kasper Hansen på mål

Nørre Djurs HK stillede med målmandsduoen Lasse Thommesen og Kasper Hansen.
Sidstnævnte har ellers trænet med hos ÅHG på det seneste, sidste gang i mandags, men har altså valgt at blive i Glesborg-klubben.
"Det er vi glade for, og det er medspillerne også," siger Nørre Djurs HKs holdleder Jakob Lunøe.
"Kasper har ikke spillet kampe i et par måneder og skulle lige i gang, men han stod en fin kamp."
Jakob Lunøe var generelt godt tilfreds med præstationen trods nederlaget.
"Vi fik prøvet lidt andre spillere, og det var selvfølgelig en udfordring for dem at finde sammen, men periodevis fungerede det godt," siger Jakob Lunøe.
Nørre Djurs HK havde en god periode i starten af anden halvleg, hvor holdet var helt oppe at snuse til hjemmeholdet ved stillingen 16-15.
Det blev dog kun ved den korte opblussen, og herefter kørte ÅHG sejren hjem på cruise control.
 

Pokalkamp - holdopstillinger:

Åstrup/Hammelev - Grenaa:

  • Kristoffer Petersen
  • Rasmus Knudsen
  • Nichlas Høpfner Hansen
  • Joachim Pedersen
  • Andre 'Topper' Nielsen
  • Kasper Thorsted
  • Rasmus Dalsgård Lund
  • Jacob Pedersen
  • Rasmus Sørensen
  • Kenneth Hougaard
  • Kristoffer hovgaard
  • Mikkel Due Stentoft Jensen

Nørre Djurs HK:  

  • Mathias Bøgelund
  • Simon Østergaard
  • Nicklas Høgh 
  • Anders Gleerup
  • Mikas Korsgaard Christensen
  • Rasmus Secher Eldrup
  • Anders Olsen
  • Brian Eriksen
  • Kasper Hansen
  • Nicolaj Hansen                
  • Lasse Thommesen

          

Publiceret 21 January 2016 15:29