Veteranen Kim Lindblad (yderst tv) var med til at sikre oprykningen til Serie 1 sammen med en række unge talenter

Veteranen Kim Lindblad (yderst tv) var med til at sikre oprykningen til Serie 1 sammen med en række unge talenter

Badminton:

TRIF fejer alle modstanderne af banen i Serie 2

De bedste seniorer i TRIF badminton er klar til Serie 1 efter overbevisende otte sejre ud af otte mulige i Serie 2

Af
Af Lars Norman Thomsen

?Efter kun en sæson i serie 2 er TRIFs nystartede bedste badmintonspillere klar til større opgaver i Serie 1 i sæsonen 2016/17.

Oprykningen blev en realitet med en sikker 9-2 sejr over Team Favrskov på udebane i Hinnerup.

Holdet er gået ubesejret gennem turneringen, 8 kampe, 8 holdsejre. I hver kamp spilles 11 kampe og holdet har således spillet 88 kampe til dato med den imponerende score 69-19.

Der resterer endnu to holdkamprunder før turneringen slutter for denne sæson.

"Specielt 1. herresingle samt 1. og 2. damesingle, der alle tre er gået ubesejret gennem turneringen, har bidraget til sejrene," fortæller Mogens Horne-Mortensen, TRIF Badminton.

Kravene skærpes

Oprykningen skærper kravene til holdet, der i Serie 1 skal stille med seks herrespillere og fire damespillere til hver kamp - i Serie 2 hedder fordelingen fem og tre.

"Derfor har vi besluttet at indgå et holdsamarbejde med Rønde Efterskole, så at alle spillere fra deres badmintonlinje kan deltage på holdet. Det betyder, at spillerne fra Efterskolen ikke behøver at flytte medlemskab til TRIF for at spille på holdet," siger Mogens Horne-Mortensen.

Et hold mere

TRIF Badminton planlægger at starte endnu et seniorhold i næste sæson, som skal begynde i Serie 3, og klubben håber, at spillere fra andre klubber på Djursland vil være interesserede i at stille op for klubsamarbejdet for på denne måde at sparke badmintonsporten i området endnu højere op på rangstigen.

Ud over seniorholdet i Serie 2, stiller TRIF-Badminton med fire senior-motionshold samt 5 ungdomshold i turneringer under DGI og Badminton Danmark.

Publiceret 19 January 2016 09:26