Pindstrup Centret råder over kursusfaciliteter, 24 værelser, tre familiehuse og 20 tdr. land natur med blandt andet shelters, bålpladser, svævebaner, boldbaner, hoppeborg, legeplads med amfiscene, mooncars og forhindringsbane.

Pindstrup Centret råder over kursusfaciliteter, 24 værelser, tre familiehuse og 20 tdr. land natur med blandt andet shelters, bålpladser, svævebaner, boldbaner, hoppeborg, legeplads med amfiscene, mooncars og forhindringsbane.

Rettelse:

Kokkene blev ikke opsagt på Pindstrup Centret

Køkkenpersonalet sagde selv op, og centret valgte så at finde en ny løsning

Af
Anette Bonde

I forbindelse med omtalen af samarbejdet mellem MadXpressen og Pindstrup Centret i sidste uges avis, kom Lokalavisen desværre til at overfortolke en bemærkning fra centrets daglige leder Tina Buus. Hun fortalte, at Pindstrup Centret havde valgt at lukke køkkenet, og tilføjede at det er dyrt at have kokke ansat.
Det noterede Lokalavisens udsendtes som at personalet var blevet opsagt. Men sådan forholder det sig ikke.
Tina Buus forklarer, at der var tale om, at en fleksjobber på grund af sygdom stoppede i sensommeren. Derefter var der en køkkenassistent og en kok tilbage, og begge fandt selv arbejde andetsteds i løbet af efteråret. De blev ikke opsagt.
“I den anledning valgte jeg at lukke køkkenet og finde en anden løsning”, forklarer Tina Buus.
Læs også: Velbekomme: MadXpressen i Allingåbro leverer mad til Pindstrup Centret
Hun lægger ikke skjul på, at Pindstrup Centret har haft nogle økonomisk vanskelige år, og man har derfor søgt andre løsninger. Heriblandt aftalen med MadXpressen fra Allingåbro, der nu leverer den fulde forplejning til kursisterne på Pindstrup Centret.
“I perioder er der ikke så travlt på centret, men der skal fastansatte jo også have deres faste løn. I den nye aftale med en ekstern leverandør, betaler man kun for den mad, vi får ind ad døren, når vi har gæster på centret.”

Publiceret 13 January 2016 09:58