Der var populært sagt gang i sagerne og sang i gaderne hos ejendomsmæglerne i Syddjurs i 2015. Arkivfoto

Der var populært sagt gang i sagerne og sang i gaderne hos ejendomsmæglerne i Syddjurs i 2015. Arkivfoto

Hussalg 2015:

Syddjurs - et mulehår fra podieplads

Syddjurs havde gang i boligfesten i 2015 med en procentuel fremgang i hushandlerne på 43 procent

Af
Af Lars Norman Thomsen

?Der var godt gang i bolighandlerne i 2015, hvor over 42.000 villaer og rækkehuse på landsplan skiftede ejer. 93 af de 98 kommuner oplevede fremgang, heriblandt både Norddjurs og Syddjurs.

Sidstnævnte røg helt op på en fjerdeplads på landsplan målt på største procentuelle fremgang i hussalget sammenlignet med 2014.
43 procent flere hushandler nåede Syddjurs op på - i faktiske tal en fremgang fra 274 til 393 hushandler.
I Norddjurs var den procentuelle fremgang på 26 procent - i faktiske tal en fremgang fra 246 til 303 hushandler.

En enkelt kommune fik solgt præcist samme antal huse som året før. Kun fire kommuner oplevede en nedgang i antallet af hushandler fra 2014 til 2015.

De fire kommuner med færre handler er Frederiksberg (-16 procent), Skive Kommune (-8 procent), Lolland (-5 procent) og Nordfyn (0 procent = en handel mindre).

Fakta: Her er hussalget skudt mest i vejret

Top 10 – størst fremgang i handler (villa/rækkehus) 2014-2015

  • Greve: 46,6 procent 
  • Læsø: 46,2 procent 
  • Glostrup: 45,3 procent 
  • Syddjurs: 42,0 procent 
  • Gribskov: 42,0 procent 
  • Fredericia: 39,7 procent
  • Odsherred: 36,9 procent
  • Holbæk: 36,8 procent 
  • Middelfart: 33,3 procent 
  • Sorø: 32,9 procent
Kilde: Boligsiden.dk

Publiceret 13 January 2016 15:46