Frivillighed:
Masser af human capital i Nimtofte Hjælperbank
60 borgere i Nimtofte er klar med hjælpende hænder til større og mindre arrangementer
Når Nimtofte torsdag 14. januar afslutter Projektet ”Den Socialt Bæredygtige Landsby” - startede i 2012 - med et borgermøde i Nimtofte Kulturhus for alle borgere, foreninger og interesserede, kan initiativtager til projektet, Carsten Bryrup, fortælle forsamlingen, at målstregen er nået på flotteste vis.
Senest med etableringen af Nimtofte Hjælperbank, som har en række borgere som 'andelshavere'.
150 personer er blevet spurgt ved besøg på deres privatadresse, om de vil yde frivillig arbejdskraft til byens foreninger og institutioner. 60 gav tilsagn, fortæller Mette Udengaard, der har været primus motor på arbejdet med at få hjælperbanken kørt i stilling.
Det er nu op til byens foreninger at trække på hjælpen til store og små arrangementer.
Borgerforeningen styrer Hjælperbanken, og alle foreninger kan trække på frivillig arbejdskraft derfra.
Hjælperbanken er en dynamisk størrelse - også i den forstand, at den altid holder åbent, hvis flere borgere gerne vil være med.
Inspiration fra Ørsted
Torsdagens arrangementet bliver afholdt i et samarbejde mellem Borgerforening, Distriktsråd og Kulturhus.
På mødet vil de fra 'TV2 kendte ildsjæle fra Ørsted Kro komme og holder et foredrag om, hvordan Ørsted Kro er blevet opkøbt af borgerne og omdannet til kultur- og foreningshus.
Hjælperbankens 'andelshavere' vil hjælpe med følgende:
Bypedelgruppe, sneskovlning, græsslåning, elektriske opgaver, havearbejde, gravearbejde, fejning og oprydning, maleopgaver, hjælp til PC, reparation af cykler, hjemmesider, fondssøgning, journalistiske opgaver, PR opgaver, fotografering, renskrivning, kassereropgaver, bage kage, opsætning af telt m.m., mad til frivillige, borddæknig, bartjans, oprydning, julepynt i byen, flagalle, flagdage, besøgsven, hjælp til indkøb, lektiehjælp, blomsterdekorationer, håndarbejde, flygtningehjælp, gå med flyers
Publiceret 13 January 2016 09:01