Mørke:

Designertyve stjal kostbare møbler ved dagindbrud

Ikoniske møbler af Arne Jacobsen, Wegner og Poul Kjærholm stjålet fra bolig i Engdraget

Af
Af Martin Schultz

Der blev stjålet designermøbler af den meste eftertragtede slags, da der mandag i dagtimerne var indbrud i en privat bolig på Engdraget i Mørke.
Ukendte gerningsmænd har mellem kl.08.00 og kl. 15.00 aflistet en rude i boligen og derefter stjålet stole, lamper og ure.
Ifølge politiets oplysninger blev der stjålet et ”Ægget”, som er Arne Jacobsens mest kendte designermøbel, to PK22 stole af Poul Kjærholm, en Wegner bamsestol, en 7'er kontorstol med armlæn af Arne Jacobsen, en Arne Jacobsen bordlampe, en Verner Panton lampe, samt to ure af mærkerne Police og MVMT.

Publiceret 12 January 2016 10:18