Med brugsuddeler Jørn Schmidt, bestyrelsesformand Jens Francke-Larsen og bestyrelsesmedlem Gurli Rasmussen, som de glade givere i baggrunden, kunne fra v.: Midtdjurs Crossklub, KPI Håndbold og KPI Showdance drage hjem med gode penge til nye 2016-aktiviteter i deres respektive foreninger. Foto: Lars Norman Thomsen

Med brugsuddeler Jørn Schmidt, bestyrelsesformand Jens Francke-Larsen og bestyrelsesmedlem Gurli Rasmussen, som de glade givere i baggrunden, kunne fra v.: Midtdjurs Crossklub, KPI Håndbold og KPI Showdance drage hjem med gode penge til nye 2016-aktiviteter i deres respektive foreninger. Foto: Lars Norman Thomsen

Foreningsliv:

SuperBrugsen Kolind atter i overdådigt gavehumør

Tre foreninger belønnet før jul, og SuperBrugsen er klar med penge til nye kandidater i 2016

Af
Af Lars Norman Thomsen

SuperBrugsen Kolind har gjort det til en behagelig vane at udlodde 10.000 kroner to gange om året til det lokale foreningsliv, der bidrager til at gøre det sjovere at være en del af lokalsamfundet.

Lige før juletid var bestyrelsesformand Jens Francke-Larsen klar med en ny donation til tre udvalgte foreninger.Det er kunderne, der suverænt bestemmer, hvordan fordelingen af de 10.000 kroner skal foregå. Hver gang de handler i SuperBrugsen, tager kunderne en rød plastikmønt ved kasselinjen, som de fordeler i det opstillede møntstativ med tre aktuelle foreningsnavne på.

Det havde 10.974 kunder benyttet sig af denne gang. Fordelingen blev som følger:

  • Kolind-Perstrup Håndbold: 4.146 kroner
  • Kolind-Perstrup Showdance: 3.237 kroner
  • Midtdjurs Crossklub: 2.617 kroner.

Klar til ny runde

I 2016 kommer seks nye foreninger i betragtning. Første runde starter omkring 1. februar 2016 og afsluttes inden sommerferien.

“Derfor håber vi naturligvis, at mange foreninger fra alle dele af foreningslivet vil lægge billet ind på at komme i betragtning,” siger Jens Francke-Larsen, der dog understreger, at de tre foreninger, der lige har fået en check, ikke kan være med i næste omgang.

Jens Francke-Larsen opfordrer foreningerne til at ikke udvise beskedenhed. “Der er mange, der yder en glimrende indsats lokalt, og vi behandler alle forslag seriøst,” lover han.

Publiceret 06 January 2016 21:05