Auning:

Kreativt værksted for demente

Ældre Sagen Rougsø-Sønderhald starter ny aktivitet på Møllehjemmet

Af
Anette Bonde

Svært demente på Møllehjemmet i Auning får nu mulighed for at deltage i et kreativt værksted, som Ældre Sagen Rougsø-Sønderhald står for. Det er også Ældre Sagen, der har skaffet pengene, 5000 kroner. Beløbet er ansøgt og bevilget af Ældre Sagens ”Søgepulje til opstart af aktiviteter på plejehjem”.
“Det er af stor betydning, at der skabes gode rammer for gode oplevelser i hverdagen for beboerne på Møllehjemmet”, siger Lis Kastrup, koordinator for det sociale humanitære arbejde i Ældre Sagen Rougsø-Sønderhald.
Det er tredje gang, der bevilges 5000 kroner til Møllehjemmet fra ovennævnte søgepulje.
Ældre Sagen har nu syv frivillige, der i samarbejde med personalet medvirker til at beboerne på Møllehjemmet får gode oplevelser i hverdagen med kreative sysler.

Publiceret 06 January 2016 10:45