Kommende elever på Tirstrup Idrætsefterskole bliver beværtet med aftensmad, hvis de dukker op til Efterskolernes Aften onsdag 13. januar. Arkivfoto

Kommende elever på Tirstrup Idrætsefterskole bliver beværtet med aftensmad, hvis de dukker op til Efterskolernes Aften onsdag 13. januar. Arkivfoto

Efterskolernes Aften:

Tirstrup Idrætsefterskole inviterer på aftensmad

Der vanker en god gang hjemmelavet gullaschsuppe til de, der møder op til Efterskolernes Aften på Tirstrup Idrætsefterskole

Af
Af Lars Norman Thomsen

???Når Tirstrup Idrætsefterskole åbner dørene til Efterskolernes Aften, onsdag 13. januar, får kommende elever en forsmag på efterskolelivet i dobbelt forstand.
Alle gæster vil nemlig blive beværtet med et måltid mad i form af en god gang hjemmelavet gullaschsuppe.
De fleste elever har cirka en times kørsel til efterskolen, og vil på sådan en besøgsaften skulle hjemmefra ved 17-tiden.
Det gør det svært at nå at få styr på aftensmaden på forhånd. Og den erkendelse, har givet forstander Jesper Ø. Pedersen ideen til at lade gæsterne spise med.

Maden en øjenåbner

"Ved at byde på aftensmad, kan vores besøgende komme hjemmefra uden helt så meget stress og uden behov for madpakke. Men mindst lige så vigtigt, tror vi, det giver dem muligheden for at lande på skolen og – helt bogstaveligt – smage lidt på, hvad vi er for en størrelse, inden de kommer rundt på hele skolen," siger forstanderen.

Tegner godt

Efter aftensmaden vil alle fremmødte elever og forældre få rundvisning på skolen af de nuværende elever, og forstanderen vil fortælle om skolen, hverdagen og værdigrundlaget i plenum.

Jesper Ø. Pedersen ser optimistisk på fremtiden.

"Vi har stadig ledige pladser til det kommende skoleår. På nuværende tidspunkt har vi dog fyldt flere pladser, end vi havde sidste år ved denne tid, og der måtte vi melde alt udsolgt, så det tyder på, at den melding kommer tidligere i år," lyder forstanderens vurdering her ved årsskiftet.

Efterskolernes Aften på Tirstrup Idrætsefterskole

  • Onsdag 13, januar 2016 klokken 18-21
  • Vil man spise aftensmad på skolen, kræver det tilmelding via mailadressen kontor@tirstrup-ie.dk - senest mandag 11. januar 2016

Publiceret 05 January 2016 11:03