Debat:

Torsten forklejner "facts"

Af Dorte Madsen, Ørsted Kærvej 16, 8950 Ørsted:

"Torsten Klein Mikkelsen, manden der kalder sig selv for "borger og vindmøllemand", skriver i sin seneste kommentar her i Lokalavisen Norddjurs, at "Nu må alle vindmøllemodstandere da vist smide deres køle-/fryseskabe ud, for ikke at få varige skader...."

Jeg er en af dem, som Torsten Klein Mikkelsen kalder for en "vindmøllemodstander" - og fred være med det. Sandheden er, at jeg ikke har det fjerneste imod vindmøller. Jeg er dog imod, at møllerne opstilles så tæt på naboer, som det er tilfældet, samt at støjgrænserne kun gælder ved to vindhastigheder, og at støjen beregnes og ikke måles.

Mon Torsten Klein Mikkelsen er uvidende om, at han "blander æbler og pærer, eller i dette tilfælde; lydtryk og køleskabets effekt" når han sammenligner støj fra et køleskab med støj fra en vindmølle?

Hvis det er tilfældet, så vil jeg anbefale Torsten Klein Mikkelsen at læse artikel:
"Vestas underkender naboer til vindmøller":  
http://denkorteavis.dk/2013/vestas-underkender-naboer-til-vindmoller/

Publiceret 01 January 2016 17:45