Video:

Nicolai Stougaard fra Hornslet hamrede igen modstanderen i gulvet i Holstebro

Efter fredag aftens Fight Night i Holstebro er status: 2x knock out i de to første prof-kampe - efter i alt 4 min 32 sek i ringen

Af
Af Mogens Greve

Nicolai Stougaard som trænes i Hornslet af Hornslet Bokseklubs formand, Arne Lund Christensen, slog fredag aften til igen ved Fight Night i Holstebro og vandt på knock out.
Efter 2 min. 47 sek. var det slut for modstanderen, Goran Ristic. I den første prof-kamp ved Fight Night i Hornslet 25. april afgjorde Nicolai Stougaard kampen efter 1 min. 45 sek.
Mark Graversen som ligeledes trænes af Arne Lund Christensen vandt også sin kamp i Holstebro, da modstanderen blev diskvalificeret i 1. omgang.
Se videoen med de dramatiske nærbilleder fra Nicolai Stougaards knock out sejr i debutkampen ved Fight Night i Hornslet.

Publiceret 29 May 2015 23:31