Seriefodbold:

Mols tabte et skridt i oprykningskampen

Topholdet i Serie 4, IF Mols, tabte 2. Pinsedag til rækkens nummer næstsidst IF Midtdjurs på Ryomgård Stadion og mistede derfor et skridt i oprykningskampen

Af
Af Martin Schultz

IF Midtdjurs formåede overraskende at besejre topholdet i Serie 4, IF Mols, da de to klubber mødtes 2. Pinsedag på Ryomgård Stadion.
Hjemmeholdet kom foran 1 – 0 efter 60 minutter ved Kristian Kuhdal på oplæg af Andreas Rank Jensen. Kuhdal er kommet til IF Midtdjurs for en måned siden efter tidligere at have spillet i SMIFF,
Topholdet havde teten i store dele af kampen, men hjemmeholdet forsvarede sig godt og kæmpede hårdt i alle 90 minutter.
Især Jesper Munk Rasmussen på højrekanten hos IF Mols voldte hjemmeholdet problemer, men han blev lukket godt ned, da IF Midtdjurs flyttede Mathias Blach fra højre til venstre side for at tage kampen op mod den hurtige og målfarlige spiller.
I den sidste halve time var hjemmeholdet presset ned i eget felt, men på got målmandsspil af Søren Vandal Borbjerg, en god portion held i sprøjten og forbilledlig fight lykkedes det IF Midtdjurs at holde stand og vinde en overraksende sejr.
Det er ikke lykkedes at indhente en kommentar fra IF Mols.

Publiceret 29 May 2015 12:57