V-formand Tommy Beck Kobberøe glæder sig over lav søgang i Rønde-Midtdjurs Venstre. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen

V-formand Tommy Beck Kobberøe glæder sig over lav søgang i Rønde-Midtdjurs Venstre. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen

Lokalpolitik:

Koncensus i Venstre Rønde-Midtdjurs

V står ikke for Vendetta, når det gælder fusionen Venstre Rønde-Midtdjurs

Af
Af Lars Norman Thomsen

Mens bølgerne går højt hos Rosenholm Venstre, er det maksimalt et bølgeskvulp i et vandglas som den nydannede fusion Venstre Rønde-Midtdjurs kan præstere.
Det var det indtryk, man fik på den nys afholdte generalforsamling, hvor formand Tommy Beck Kobberøe, Kolind, blev genvalgt med akklamation, og den siddende bestyrelse blev også genvalgt uden kampvalg.
"Det må jo betyde, at medlemmerne er tilfredse med vores arbejde. Men nu har vi jo også kun fungeret som forening siden 1. juli 2014, så det er vel fair nok at give os en mulighed for at vise vores værd i det kommende år," siger Tommy Beck Kobberøe på bagkant af generalforsamlingen.
Tommy Beck Kobberøe hæfter sig ved, at forbrødringen i Midtdjurs og Rønde ikke har kostet medlemmer.
"Foreningen tæller i øjeblikket 105 betalende medlemmer, og det er stort set samme antal som de 2 foreninger havde på samme tidspunkt sidste år. Desuden betyder det, at foreningen er den største af de 3 foreninger i Venstre Syddjurs," siger han stolt.

Honnør til borgmesteren

Formanden havde verbale roser til borgmester Claus Wistoft for hans første år i borgmesterstolen på generalforsamlingen.
"Budgetforhandlingerne var hans svendeprøve, og med 26 ud af 27 byrødder bag budgettet bestod han," fastslog Tommy Beck Kobberøe.

Publiceret 27 February 2015 09:29