Erik Sommer er musikalsk vært ved Søndagscafé på søndag i Ebeltoft Sognegaard. Foto: Henrik Vinther Krogh

Erik Sommer er musikalsk vært ved Søndagscafé på søndag i Ebeltoft Sognegaard. Foto: Henrik Vinther Krogh

Søndagscafé:

”Den, der synger, er aldrig alene”

I rækken af sangeftermiddage i Ebeltoft Sognegaard er turen på søndag kommet til at lade musikpædagogen, komponisten og højskolemanden Erik Sommer være musikalsk mastermind

Af
Af Lars Norman Thomsen

Den står på sange, anekdoter og fortællinger ved Søndagscafe i Ebeltoft Sognegaard søndag 1. februar.
Højskolesangbogen er udgangspunktet for arrangementet, der har Erik Sommer,  årgang 1948, konservatorieuddannet musikpædagog og mangeårig højskolelærer, som igangsætter. Erik Sommer er især kendt for sine bidrag til både højskolesangbog og Den Danske Salmebog.
Den mest kendte er nok salmen: ”Du som har tændt millioner af stjerner” med tekst af Johannes Johansen fra 1981.  Han er repræsenteret med yderligere  kompositioner Salmebogen, for eksempel  til tekster Holger Lissner. Også i Højskolesangbogen har han melodier med – blandt andet til en tekst af Grundtvig og to af Jens Rosendal.
Erik Sommer har et musikalsk bonmot, som han bruger som afsæt til søndagens fællessang: ”Den, der synger, er aldrig alene.”

  • Søndagscafeén, der er den tredje af i alt fire, begynder klokken 14.30
  • Søndagscaféerne med kaffe/te og kage koster 30 kroner
  • Alle sangeftermiddage er arrangeret og betalt af Ebeltoft Menighedsråd

Publiceret 31 January 2015 21:37