Video og fotogalleri:

Lang kø til autograf af Christopher

Autografskrivning og intimkoncert på Kattegatcentret

Af
Anette Bonde

Christopher, der er brandvarm som musiker og popidol, fik temperaturen i Kattegatcentret til at stige adskillige grader, da han i går, onsdag, lagde vejen forbi. De første fans ankom tidlig formiddag for at stå først i køen, når Christopher ankom klokken 15 for at skrive autografer.
Da klokken nærmede sig var køen vokset til tæt på et par hundrede teenagepiger samt adskillige mødre og enkelte fædre og bedsteforældre, og inden sidste streg var sat havde omkring tre hundrede fået en autograf og deres femten sekunder foran Christopher.
Om aftenen gav han intimkoncert foran Kattegatcentrets tropiske hajtank for cirka 270 indbudte gæster, og bagefter stod den på autografskrivning igen.

Spørgsmål og svar

Christopher selv tog det stille og roligt, og smilede venligt til sine fans, mens han skrev. Bagefter fik han en specialrundvisning af direktør, Bjarne Klausen, og her spurgte han ivrigt til alle herlighederne i Kattegatcentret.
Inden intimkoncerten om aften fik publikum lov til at stille ham spørgsmål, og Christopher svarede beredvilligt.
Koncerten blev afholdt i samarbejde med Radio ABC, og nogle blandt publikum havde vundet deres billet via de konkurrencer, der har været afholdt på Instagram og Facebook. På nogle af dem var der helt op til et par tusinde deltagere.
Christina Ilsvard, eventkoordinator hos Radio ABC, fortæller, at man her har været med fra starten af Christophers karriere og har arrangeret en del koncerter med ham, den første for knap tre år siden.
“Vi elsker hans musik og ham selv, og vi er godt i gang med at forberede den næste koncert.”

“Intet galt med ham”

I køen udenfor Kattegatcentret om eftermiddagen ventede blandt andet veninderne Regitze fra Ryomgaard, og Kristina fra Auning. De har desværre ikke billet til koncerten om aftenen. Til gengæld har de både billeder, bog, trøje og plakater af ham derhjemme.
“Lækker, hans øjne og hår, tøjstil, charmerende, sød, synger godt, god til at få sit publikum med til sine koncerter”, nævner de på spørgsmålet om, hvad der gør Christopher til deres idol.
Nicoline, Sasja og Sofie ventede også De skulle til koncert om aftenen og var mødt op uden for Kattegatcentret allerede klokken 12.45.
“Han synger godt, er megalækker, skriver gode tekster, har smukke øjne. Der er intet galt med ham.”

null

Publiceret 29 January 2015 13:00