Kolind:

Udenlandsk valuta stjålet ved indbrud i bolig

To private boliger på Bugtrupvej udsat for indbrud natten fra mandag til tirsdag

Af
Af Martin Schultz

Kolind er ramt af flere indbrud i den seneste tid og natten fra mandag til tirsdag gik det ud over to boliger på Bugtrupvej.
Således har Østjyllands Politi modtaget to anmeldelser om indbrud  i private boliger på Bugtrupvej indenfor stort set samme tidsrum.
Mellem mandag kl. 15.00 og tirsdag kl. 07.30 blev der stjålet et større beløb i udenlandsk valuta, da et vindue til et køkken blev opbrudt til en privat bolig på Bugtrupvej.
I en anden privat bolig på Bugtrupvej blev et vindue til en udestue opbrudt mellem mandag kl. 15.00 og tirsdag kl. 09.00. Her er det endnu ikke opgjort hvad der blev stjålet.
Lokalavisen kunne tirsdag fortælle om endnu et indbrud i Kolind, da der mandag mellem kl. 17.30 og kl. 21.10 blev stjålet sølvtøj ved et indbrud på Rugvangen i Kolind.

Publiceret 28 January 2015 10:54