Lokalpolitik:
Konservative Syddjurs rejser sig fra asfalten
Bestyrelsen blev suppleret med yderligere to, og tre medlemmer meddelte på mandagens generalforsamling, at de er sikre kort ved næste kommunalvalg i 2017
Konservative Syddjurs var nede at kysse asfalten ved kommunalvalget i 2013, og efterfølgende blev alle hoveder i bestyrelsen i den lokale partiforening skiftet ud med tidligere konservative støtter med tyngde.
På mandagens generalforsamling på Kultur Hotellet i Rønde skortede det ikke på interessen for at komme med i arbejdet.
"De fem siddende bestyrelsesmedlemmer ønskede alle genvalg, ligesom nye bankede på. Det resulterede i en udvidelse af bestyrelsen til det maksimale antal nemlig syv samt to suppleanter," fortæller lokalformand Tommy Bøgehøj, Ebeltoft.
Følgende blev valgt:
- Formand: Tommy Bøgehøj, Ebeltoft
- Næstformand: Gustav Bielefeldt, Mørke
- Medlemmer:
Kirstine Kahr Kvorning, Grønfeld
Gert Jacobsen, Hornslet
Hother Hennings, Havhusene
Mads Oberhausen, Mørke
Steen Fris, Hornslet - Suppleanter:
Diana Bang, Koed
Søren Vogt, Ryomgård
Under punktet 'kommende valg' blev det bekræftet, at Søren Vanting er Djurskredsens folketingskandidat.
Desuden meldte tre sig under fanerne allerede nu til det kommende kommunalvalg i 2017. Det er det nuværende byrådsmedlem Jørgen Brøgger, Attrup, Kirstine Kahr Kvorning, Grønfeld og Gustav Bielefeldt, Mørke.
Følgende tilkendegav, at de er interesseret i at stille op, men uden at love mere: Gert Jacobsen, Hornslet, Hother Hennings, Havhusene, Mads Oberhausen, Mørke og Tommy Bøgehøj, Ebeltoft.
Publiceret 27 January 2015 11:12