Arkivfoto.

Arkivfoto.

Leg, hygge og lektiehjælp 1 til 1 på Auning Bibliotek

Auning Bibliotek inviterer igen til lektieklub med frivillige hjælpere

Af
Anette Bonde

Selv om skolereformen også har lektiehjælp på skemaet, så fortsætter lektieklubben på Auning bibliotek. Biblioteket har siden skolereformen kunnet mærke, at det har ændret i børnenes hverdag, og man vil derfor lave nogle nye tiltag som et supplement til skolens lektiehjælp.
“Vi har et rigtig godt samarbejde med Auning Skole. Det vi tilbyder er et godt supplement og er helt anderledes. Der hvor vi kan gøre en forskel er, at vi kan tilbyde 1 til 1 hjælp til eksempelvis læsetræning, hvor 1 voksen læser med barnet,” forklarer Marianne Bach Danielsen, Auning Bibliotek.

Lektier, spil og leg

Lektieklubben, der også tilbyder te og frugt, har åbent hver mandag og onsdag fra klokken 14 til 17. Hvis børnene ikke har lektier for, er der mulighed for at lave en form for fordybelse i de fag, der trænger til at blive arbejdet med. Børnene får hver en personlig mappe, hvor de kan komme det i, de arbejder med.
Der er ingen mødepligt, og børnene kan gå hjem på det tidspunkt, forældrene aftaler med dem. Der vil både være fokus på lektier og fritidsaktiviteter som spil, leg, kreative aktiviteter eller andre aktiviteter, der passer til årstiden.

Publiceret 25 January 2015 09:00