Arkivfoto

Arkivfoto

Debat Syddjurs:

Borgerservice - nu kan det være nok

Af Poul Andersen, formand for Ældre Sagen Rosenholm:

"Tænker vores byråd ikke på andet end den østlige del af Syddjurs? Alle vi som bor vest for Rønde føler os tilsidesat, og nu er det altså nok.

Borgerservice skal flyttes til Ebeltoft - tænk på alle de som bor herude og ikke er selvkørende, der er utroligt langt til Ebeltoft. Hvad med alle de som ikke magter én vomputer - hvad skal de gøre? Skal de bare se på og ikke føle sig velkommen i Syddjurs? Sådan tror jeg mange føler.
Hvad med at lægge hele Borgerservice i midten af kommunen i stedet for ude i den ene ende, hvor utroligt mange vil have svært ved at komme til, al den lokale offentlige transport på tværs af kommunen er jo væk.
Det kunne hjælpe i mange situationer, hvis Borgerservice som sagt ligger midt i kommunen, og man så ansatte en konsulent som kunne komme ud og hjælpe de, som ikke har en computer. Konsulenten kunne jo have en computer med, så det kunne ordnes på stedet.
Jeg tænker på alle de som stemte på mig ved sidste Ældre Råds valg, dem vil jeg meget gerne hjælpe, hvis jeg kan.
Så politikere kom nu i gang og få ændret den dumme beslutning som I må have taget uden at tænke jer om.
Så vær nu voksen og indrøm, I har dummet jer."

Publiceret 24 January 2015 07:00