Borgmester Claus Wistoft (V). Arkivfoto

Borgmester Claus Wistoft (V). Arkivfoto

Debat Syddjurs:

Replik til Frederik Busch om Helhedsplan for Rønde

Adresseavisen har forelagt borgmester Claus Wistoft og faglig koordinator Udvikling, Michael Tolstrup læserbrevet, hvor de bliver citeret af Frederik Busch.

Borgmester Claus Wistoft (V), Syddjurs Kommune, har følgende kommentar:

Som det fremgår har jeg ikke deltaget i mødet og kan derfor heller ikke vide Michael Tolstrup har sagt.

Jeg kan derimod bekræfte at jeg har givet udtryk for at det sommetider for at følge samfundsudvikling og behov – kan være nødvendigt at tilpasse lokalplaner – og at vi skal have en åben holdning til dette.
Man er i min øjne nødt til at have en åben holdning til de behov som ” driverne ” i et samfund har, og lige for tiden kræver det ekstra åbenhed da samfundsvæksten er nærmest ikke eksisterende.
Vi kritiseres for at holde pseudomøde – det gør vi ikke – alternativet at lade være er vel værre.

Michael Tolstrup, Faglig koordinator Udvikling, Syddjurs Kommune,  har følgende kommentar:
”Når der fra kommunens side er sat gang i arbejdet med en udviklingsplan for Rønde, skyldes det behovet for, at vi – som i alle kommunens byer – hele tiden sikrer, at vores planer og strategier for byerne er på omgangshøjde med det omgivende samfunds udvikling. Også i Rønde gælder det jo om, at sikre de bedste muligheder for at tiltrække nye tilflyttere, nye investeringer og fortsat vækst i byens kultur-, handels- og uddannelsesliv. Og her er det vigtigt at understrege, at kommunen ønsker at fremme den gode udvikling og de projekter, der er de rigtige for Rønde – hvilket er hvad såvel borgmesteren som udvalget for Plan, Udvikling og Kultur er optaget af. Hvilken udvikling og hvilke projekter, der så bliver tale om, er jo netop det som processen omkring en ny udviklingsplan skal afdække.”

Publiceret 20 January 2015 13:12