Tommy Bøgehøj, konservativ partiformand i Syddjurs, skal inden mandagens generalforsamling have afklaret hvem i bestyrelsen, der egentlig er på valg

Tommy Bøgehøj, konservativ partiformand i Syddjurs, skal inden mandagens generalforsamling have afklaret hvem i bestyrelsen, der egentlig er på valg

Lokalpolitik:

Konservativ partiformand forventer kampvalg

Ingen fra den siddende bestyrelse har ytret ønske om at stoppe, og derfor forudser lokalformand Tommy Bøgehøj, at det trækker op til kampvalg på mandagens generalforsamling, hvis andre konservative kræfter i Syddjurs har planer om en plads i bestyrelsen

Af
Af Lars Norman Thomsen

Konservative Syddjurs udskiftede hele bestyrelsen ved sidste års generalforsamling efter, at partiet havde mistet sit fodfæste i kommunalpolitik ved Kommunalvalget i november 2013.
Hæderkronede konservative politikere med Tommy Bøgehøj, Ebeltoft og Steen Fris, Hornslet, begge tidligere byrådsmedlemmer, i spidsen gik ind og tog over.
Mandag 26. januar er der atter generalforsamling i lokalafdelingen på Kulturhotellet i Rønde, men inden da skal bestyrelsen finde ud af, hvem der egentlig er på valg.
"Det har vi aldrig fået gjort, fordi vi alle var nyvalgte, men det skal vi selvfølgelig have afklaret inden generalforsamlingen, så vi overholder vores vedtægter," lover lokalformand Tommy Bøgehøj.
Ingen i bestyrelsen har på forhånd meddelt, at de ikke ønsker at fortsætte til formanden.
"Så jeg forventer da, at vi skal have et kampvalg," siger Bøgehøj - nok mest i spøg.
De øvrige i bestyrelsen er: Gustav Bielefeldt, Mørke, Hother Hennings, Hornslet, Kirstine Kahr Kvorning, Grønfeld, Diana Bang,  Ryomgård og Lone Myrwick, Ugelbølle.          
 

Tilfreds med appelsinen i turbanen

Rumlerierne efter Kommunalvalget i november 2013 betød, at en af Venstres mangeårige profiler, Jørgen Brøgger, Attrup, overgik til at blive løsgænger.
Midtvejs i 2014 meldte han sig ind hos De Konservative og sørgede dermed for, at Konservative Syddjurs fortsat har en stemme i byrådet. En appelsin i den berømte turban, som ingen nok så konservativ partigænger havde turdet håbe på.
"Vi har haft et godt samarbejde med Jørgen Brøgger, og han har været meget loyal i forhold til bestyrelsen og de snakke, som vi løbende har haft med ham," siger Tommy Bøgehøj.
Jørgen Brøgger bidrager med et aktuelt oplæg om byrådsarbejdet på generalforsamlingen.
Partiets folketingskandidat i Djurskredsen, Søren Vanting, vil også være tilstede på generalforsamlingen, der begynder klokken 19.

null

Publiceret 20 January 2015 15:30