Koed:

Jysk countrydronning og en guitarist fra Helgenæs

Countrysangerinden Ester Brohus tager lørdag guitaristen Janus Bechmann med til Koed Forsamlingshus

Af
Af Martin Schultz

?“Country musik er sund for sjælen”.
Det siger countrysangerinden og sangskriveren Ester Brohus, som lørdag kl. 18.30 giver koncert i Koed Forsamlingshus.
Siden 1980'erne har Ester Brohus arbejdet med sine egne sange med inspiration fra amerikansk countrymusik.
Hun fik sit store gennembrud i 1992 med hittet “The Perfect Way”, men har i alle årene slidt på asfalten rundt til spillesteder, forsamlingshuse og sognegårde og begejstret publikum med sin sjæl og glød.
Med sig til Koed har hun guitaristen Janus Bechmann fra Helgenæs. Koncerten indledes med Bøf Stroganoff og Lars Thyrres hjemmelavede is - læs mere på musikdrevet.dk.

Publiceret 20 January 2015 12:55