Regitze Als Mortensen med de frisurer hun lavede ved DM i Skills.

Regitze Als Mortensen med de frisurer hun lavede ved DM i Skills.

Regitze kom igen hjem fra et DM med en fjer i hatten

Flot resultat for lokal frisørelev ved DM i Skills

Af
Anette Bonde

Regitze Als Mortensen, frisørelev hos Hair by Adelsbøll i Ryomgård, gjorde igen en god figur i en konkurrence med andre frisører.
I weekenden 8. - 10. januar var hun til DM i Skills i Bella Center i København, Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser, sammen med Maria Goldtsche Mikkelsen fra Mr. Hair i Randers.
De går på Tradium Randers, og det var skolen, der havde peget på dem til at deltage i DM i Skills.

Andenplads

De to frisørelever hjemtog en andenplads til Randers Tradium som skole, og Regitze Als Mortensen tog en individuel fjerdeplads ud af tolv i det samlede resultat.
Hendes medstuderende fra Randers fik en femteplads.
DM-konkurrencen indeholder fire discipliner i alt.
I første omgang var Regitze Als Mortensen skuffet over placeringerne, fortæller hun.
“Men det var to dommere fra Norge, og de gik mere efter vildt konkurrencehår end den mere kundevenlige stil, vi havde valgt. Så jeg er ikke skuffet nu - jeg er bare glad over, at det gik så godt og over at være blevet udvalgt.”

Igen til Melodi Grand Prix

Regitze Als Mortensen har tidligere sammen med Maria Goldtsche Mikkelsen vundet sølv i holdkonkurrence og bronze i langt hår ved frisørernes eget DM, som blev holdt på Tradium Randers. Regitze Als Mortensen var i øvrigt i ilden ved Det Europæiske Melodi Grand Prix, der blev afviklet i København i maj sidste år.
Her var hun af Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund i samarbejde med Tradium Randers blevet udvalgt til at hjælpe til i kulissen med make-up og hår.
Det klarede hun så godt, så at der nu er bud efter hende igen. 7. februar.
Når Dansk Melodi Grand Prix afvikles i Gigantium i Aalborg, vil hun igen deltage bag kulissen.

null

Publiceret 20 January 2015 13:00