Djursland ligger placeret lige over landsgennemsnittet, når det gælder affaldspriser. Modelfoto.

Djursland ligger placeret lige over landsgennemsnittet, når det gælder affaldspriser. Modelfoto.

Affaldspriser:

Tæt løb i Østjylland

Borgerne på Djursland betaler lidt mere end landsgennemsnittet

Af
Af Lars Norman Thomsen

Bolius Boligejernes Videncenter har produceret et Danmarkskort over affald.
På kortet kan man se, hvor tit borgerne får afhentet dagrenovation, storskrald, haveaffald, papir og glas i 2014 og sammenligne priserne i kommunerne.
Der er stor forskel på, hvor meget borgerne skal betale for affaldsordninger og på ordningernes kvalitet, viser klik på kortet.
I Albertslund Kommune for eksempel skal boligejerne betale 4.440 kroner om året for at få afhentet dagrenovation 52 gange om året, haveaffaldet bliver hentet 20 gange, storskrald 12 gange, mens papir og glas bliver hentet 26 gange om året.
I Silkeborg Kommune er prisen pr. husstand mere end 3.000 kroner billigere, nemlig 1.295 kroner.
Til gengæld får borgerne 'kun' afhentet dagrenovation 26 gange om året og papir 12 gange om året på deres hjemadresse, mens de selv skal aflevere haveaffald og storskrald på genbrugsstationen.
Generelt er kommunerne nær København de dyreste, mens de jyske kommuner gør det billigere.

43 kroner over

På Djursland er det affaldsselskabet Reno Djurs I/S, der tager skraldet. Det ejes af Norddjurs og Syddjurs Kommuner og står for affaldsordninger for alle private husstande, sommerhuse og virksomheder.
Et klik på Bolius-Danmarkskortet viser, at borgerne i Norddjurs og Syddjurs betaler 2.570 kroner om året for at få tømt skraldespande 52 gange om året og hentet papir og pap 12 gange om året.
Det placerer de to Djurslandskommuner på en plads som nummer 39-40 på en rangliste over landets 98 kommuner målt på pris.
Bolius har beregnet, at de to kommuner, målt på pris, ligger 43 kroner over landsgennemsnittet og topper (marginalt) blandt de østjyske kommuner, som både Norddjurs og Syddjurs ynder at sammenligne sig med.

Placering - Kommune - Pris i alt - Dagrenovation (antal gange pr. år) - Storskrald (antal gange pr. år) - Haveaffald (antal gange pr. år) - Papir (antal gange pr. år)

  • 1  - Albertslund - 4.440 kroner - 52 - 12 - 20 - 26
  • 39 - Syddjurs - 2.570 kroner - 52 - Efter behov - Efter behov - 12
  • 40 - Norddjurs - 2.570 kroner - 52 - Efter behov - Efter behov - 12
  • 49 - Aarhus - 2.475 kroner - 26 - Efter behov -  12 - Efter behov
  • 64 - Favrskov - 2.250 kroner - 52 - 4 - Efter behov - 52
  • 65 - Randers - 2.250 kroner - 52 - 10 - Efter behov - 12
  • 75 - Odder - 2.033 kroner - 26 - 8 - 8 - 12
  • 76 - Skanderborg - 2.033 kroner - 26 - 8 - Efter behov - 12
  • 98 - Silkeborg - 1.295 kroner - 26 - Efter behov - Efter behov - 12
Bolius-noter til undersøgelse:
I alt-prisen dækker over den pris, en husstand betaler for at få afhentet dagrenovation og andre ting på hjemadressen, samt de obligatoriske gebyrer, boligejerne skal betale. I alt-prisen dækker som udgangspunkt den billigste ordning for boligejerne, men nogle kommuner har valgt den mest populære ordning og/eller størrelse på skraldespand. Derfor kan alle priser ikke sammenlignes
Klik på www.bolius.dk/danmarkskort/affald

 

 

Publiceret 18 January 2015 17:53