Bedemand Anja Andersen og Fritz Kofod i begravelsesforretningen på Tingvej 23 i Hornslet.

Bedemand Anja Andersen og Fritz Kofod i begravelsesforretningen på Tingvej 23 i Hornslet.

Hornslet:

På besøg ved bedemændene på Tingvej 23

Efter længere tids søgen blev Tingvej 23 fra efteråret 2014 hjemsted for Hornslet Begravelsesforretning

Af
Mogens Greve

Hornslet Begravelsesforretning flyttede 1. september ind på Tingvej 23 i Hornslet.
”Vi har i et par år kigget efter lokaler i Hornslet, og de var der, men prisniveauet passede bare slet ikke til vores pengepung,” fortæller bedemand Anja Andersen i kontoret på Tingvej 23.
Anja Andersen arbejdede i Rønde Begravelsesforretning, som Bjarne Sørensen pr. 1/7 2012 solgte til Begravelse Danmark A/S, der også ejer Hornslet Begravelsesforretning og Begravelsesforretning Bjarne Sørensen i Ebeltoft.
Efter salget var Bjarne Sørensen ansat i to år - men har trods navnet i Ebeltoft ikke længere nogen tilknytning til Begravelse Danmark. Han sælger i dag gravsten i Ebeltoft for Danske Stenhuggerier, mens Rønde Begravelsesforretning har salg af gravsten i Rønde.
De tre begravelsesforretninger i Rønde, Hornslet og Ebeltoft passes af Anja Andersen og Fritz Kofod.
Begravelse Danmark har også afdelinger i Randers og Aarhus, og Kim Christensen fra Aarhus hjælper til, når der er behov for det.
Falck redder og halinspektør
Fritz Kofod startede som bedemand for et år siden og har en baggrund som halinspektør i Mols Hallen i fem år samt 23 år som Falck redder.
”Det man møder som bedemand har en række lighedspunkter med det, jeg kunne møde som Falck redder,” siger Fritz Kofod, som bor på Mols.
”Men hvor jeg som redder nogle gange måtte tage ganske hårdt fat i døren for at komme hurtigt ind, så banker jeg i dag altid på.”

Publiceret 16 January 2015 16:45