Det er ikke smøl fra kommunens side, der forsinkrer nedrivningen af Jernbanegrillen i Ryomgård, forsikrer borgmester Claus Wistoft. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen

Det er ikke smøl fra kommunens side, der forsinkrer nedrivningen af Jernbanegrillen i Ryomgård, forsikrer borgmester Claus Wistoft. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen

Letbaneprojektet:

Banedanmark forsinker nedrivning af Jernbanegrillen i Ryomgård

Banedanmark forlanger en minutiøs beskrivelse af, hvordan kommunen agter at fjerne grillbaren på Jernbanegade i Ryomgård

Af
Af Lars Norman Thomsen

Jernbanegrillen på Jernbanegade i Ryomgård har stået som et tomt og udslukt momunent temmelig længe nu.

Det areal, som Jernbanegrillen ligger på, tilhører Syddjurs Kommune og skal bruges til parkeringspladser til både cykler og biler, så der er gode pladsforhold for de mennesker, der hopper af og på letbanetoget, når det passerer Ryomgård om 2-3 år..

Flere af byens borgere undrer sig over, hvorfor kommunen endnu ikke har gjort anstand til at fjerne den tidligere grillbar, men det er der en god forklaring på, fortæller borgmester Claus Wistoft (V).

"Banedanmark forlanger at få en nøjagtig projektbeskrivelse for nedrivningen, fordi grillbaren er placeret mindre end fire meter fra jernbanesporet," forklarer borgmesteren.

"Kommunens rådgiver arbejder på at få tilladelsen fra Banedanmark i hus," forsikrer Wistoft, der også minder om, at den tidligere indehaver af Jernbanegrillen brugte det meste af et par måneder til at rømme stedet efter, at Syddjurs Kommune opsagde lejekontrakten med ham i foråret 2014.

"Det har også været med at rykke tidsplanen," siger Claus Wistoft.
 
 
 
 
 

Publiceret 14 January 2015 20:36