Debat Syddjurs:

Borgerservice - har byrådet en skummel bagtanke?

Af Claus Nielsen, Helgenæs:

"Må undre mig over, at vi alle først begynder at reagere nu, hvor der kun er 14 dage til at Borgerservice flyttes til Ebeltoft. Jeg er naturligvis enig i, at det en himmelråbende tåbelig beslutning, men synes måske det er lidt sent, at debatten starter.

Når det så er sagt, kan jeg i min egen lille paranoide verden godt have byrådet mistænkt for at have en bagtanke med beslutningen. Nu får FlexTrafik virkelig travlt i kommunen, og så kan de jo alle klappe hinanden på skulderen og sige til os andre, at det var en fantastisk ordning, de fik oprettet, skide være med, at de lokale taxaer er ved at uddø med deraf følgende tab af arbejdspladser i kommunen.

Kommunen burde trækkes i diverse tilskud fra staten, når vi nu er så rige, at vi har råd til sådanne lukusordninger som tilmed lukker en hel branche lokalt."

Publiceret 13 January 2015 15:45