Modtager af Erhverv Aarhus Prisen 2015, Anders Byriel, direktør for Kvadrat A/S i Ebeltoft. Arkivfoto

Modtager af Erhverv Aarhus Prisen 2015, Anders Byriel, direktør for Kvadrat A/S i Ebeltoft. Arkivfoto

Erhvervsliv:

Erhverv Aarhus Prisen 2015 til Kvadrat-direktør

Anders Byriel, direktør for tekstilvirksomheden Kvadrat A/S i Ebeltoft, hyldet ved fredagens Nytårskur i Musikhuset Aarhus

Af
Af Lars Norman Thomsen

"Anders Byriel (direktør Kvadrat A/S i Ebeltoft, red.) er kendt for sit store engagement og fokus på kvalitet i alt, hvad han foretager sig. Han har et enormt netværk i alle afkroge af erhvervslivet og har en fantastisk evne til at samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere inden for erhverv og kultur," lød det fra formanden for Erhverv Aarhus, Jan Børjesson, da han fredag aften hyldede direktøren for den familieejede virksomhed i Ebeltoft, Kvadrat A/S, ved den årlige Nytårskur i Erhverv Aarhus. 
"Den kreative direktør er samtidig ikke bange for at satse eller for at sætte projekter i søen, der ikke har et oplagt kommercielt formål. Han lader tekstiler blive til kunst og indretninger ved proaktivt at kaste sig ud i nye projekter. Resultaterne og succeserne taler for sig selv. Anders Byriel er en velfortjent modtager af Erhverv Aarhus Prisen 2015," fortsatte Børjeson, før sidste års modtager Peder Tuborgh, CEO for Arla Foods, overrakte prisen til Kvadrat-direktøren. 
Anders Byriel fik overrakt et kunstværk i filt, udformet som en sky med en knappenål og et flyvende tæppe i, som den dansk/tyske kunster, Andreas Schulenburg har lavet med særlig sigte på prismodtageren.
 
 
 
 
 
 
 

Erhverv Aarhus Prisen

Erhverv Aarhus Prisen tildeles en person/virksomhed, som har gjort en særlig indsats for erhvervslivet i og omkring Aarhus. 

  • Prismodtagerne har eksempelvis:
  • Etableret netværk eller samarbejder, der har haft bred positiv effekt
  • Udvist fremragende lederskab, der har skabt positiv opmærksomhed
  • Etableret og udviklet virksomhed

 

Tidligere prismodtagere:

  • 2014 – Peder Tuborgh, Arla Foods
  • 2013 – Jens Kristian Gundersen, Unisense
  • 2012 – Ditlev Engel, Vestas Wind Systems A/S
  • 2011 – Henrik Lindberg, LINDBERG A/S
  • 2010 – Michael Holm, Systematic A/S
  • 2009 – Flemming Besenbacher, iNANO Aarhus Universitet
  • 2008 – Thomas Bloch Ravn, Den Gamle By
  • 2007 – Ulla Stæt Andersen og Lena Rantala, Århus Charter
  • 2006 – Peter Bohnsen, Unifeeder A/S
  • 2005 – Ole Lehrman Madsen, Alexandra Instituttet
  • 2004 – Erling Lindahl, A/S Schouw & Co

Publiceret 11 January 2015 19:56