Peter Belli er årets første solist på Fuglsøcentret lørdag 24. januar.

Peter Belli er årets første solist på Fuglsøcentret lørdag 24. januar.

Fuglsøcentret:

Ulven Peter og Birthe i den knaldrøde gummibåd

En lang række kendte danske bands og solister slår vejen forbi Fuglsøcentret i 2015

Af
Af Martin Schultz

En perlerække af rock- og popnavne lige fra typer med kant som Peter Belli, Johnny Madsen og Povl Dissing og til en absolut nyhed i programmet, Dansktop-ikonet Birthe Kjær i sin knaldrøde gummibåd, udsat for ni mands band med rytmegruppe, blæsere og korpiger.
Direktør Peter Brinks fra Fuglsøcentret har fået rigtig godt fat med sit koncertkoncept, hvor han tilbyder publikum både spisning, koncert og overnatning i tre valgfrie pakker.
“Pakken med overnatning er den, som bliver solgt først,” fortæller Peter Brinks, som trækker 60 procent af sit publikum fra Aarhus og de øvrige 40 procent fra Djursland. En lang række af koncerterne var udsolgt i 2014.

Falset med Red Squares

Det er kun gået fremad for Fuglsøcentret, siden Peter Brinks i 2012 tiltrådte som direktør under det kuldsejlede Fuglsøcenters nye ejere.
En af ideerne var at arrangere koncerter med spisning og overnatning.
Det er blevet meget populært og bringer i 2015 blandt andet Peter Belli, Sebastian, 60'er bandet Red Squares, Sko/Torp, Michael Learns to Rock og Søs Fenger til Fuglsøcentret.
Blandt nyhederne er koncert med Pink Floyd Project, mens Oktoberfest med Alpenspektakel og irsk aften med musik, show og irsk whisky allerede hører til blandt klassikerne på Fuglsøcentret.

Lørdag 24. januar: Peter Belli

Lørdag 7. februar: Red Squares

Lørdag 14. februar: Pigerne fra Tøsedrengene

Lørdag 21. februar: Sko/Torp

Lørdag 7. marts: Birthe Kjær

Lørdag 11. april: Færøsk aften

Lørdag 25. april: Sebastian

Lørdag 30. april: Michael Learns to Rock

Lørdag 29. august: Povl Dissing

Lørdag 26. september: Irsk aften

Lørdag 3. oktober: Oktoberfest med Alpenspektakel

Lørdag 10. oktober: Søs Fenger

Lørdag 17. oktober. Rugsted & Kreutzfeldt

Lørdag 24. oktober: Pink Floyd Project

Lørdag 7. november: Johnny Madsen akustisk

Læs mere på www.fuglsoecentret.dk

Publiceret 07 January 2015 12:37