Helligtrekongerslys i Bregnet Kirke

Helligtrekongerslys i Bregnet Kirke

Kirke:

Helligtrekonger markerer julens afslutning

De tre vise mænd er kendt af alle gennem julesalmen ”Et barn er født i Betlehem”

Af
Af Martin Schultz

Tidligere tiders ro og hvile frem til 6. januar kan nutiden ikke vente på. Vi er tilbage på arbejde og udsalget er i fuld gang. Ikke desto mindre slutter julen først med helligtrekongersdag.
Højtiden helligtrekonger 6. januar markerer, at de tre vise mænd, som den kristne tradition senere gjorde til konger og kaldte Balthazar, Melchior og Caspar, endelig fandt frem til Jesusbarnet, som de gav guld, røgelse og myrra skær, som der står i julesalmen "Et barn er født i Betlehem”.
Enkelte beholder derfor også juletræet og tænder det en sidste gang denne aften. Andre tænder et af de specielle helligtrekongerslys - nu dog uden krudt.

Særlige traditioner

Et helligtrekongerslys er et specielt hvidt tre-armet lys, der i gamle dage var forsynet med en smule krudt, der sagde bang, når lyset næsten var brændt ud. Når det lille knald lød, vidste alle, at nu var julen officielt forbi.
Det er også en gammel skik at spise kongekagen, som er en wienerbrødsagtig kage, man har gemt en tørret bønne i. Skikken minder om mandelen i risengrøden juleaften. Den som får bønnen, er konge for en dag, og må bestemme over de andre.

Konger eller astrologer

Om de tre vise mænd var konger, vides til gengæld ikke. Bibelens beskrivelse af dem tyder på, at de var astronomer af en slags - hvilket på den tid var to sider af samme sag.
Dengang troede mange nemlig, at når en ny stjerne opstod på himlen, var det et tegn på, at en stor konge var født. De, der først opdagede den slags, var selvfølgelig de stjernekyndige. Og som alle andre fans af en superstjerne brød også de straks op og rejste langt for at hylde den nye stjerne.
Hvad de tre vise mænd måske har oplevet, kan man læse om i Grundtvigs helligtrekongers-salme "Dejlig er den himmel blå", som mange også synger i juletiden.

Publiceret 04 January 2015 13:42