Det er blevet forbudt at parkere på fortovet.

Det er blevet forbudt at parkere på fortovet.

Nye parkerings-regler i Norddjurs

Af
Anette Bonde

Ændringer af færdselssloven betyder, at den kommunale parkeringsbekendtgørelse for Norddjurs Kommune, der har været gældende siden 2007, nu er trådt ud af kraft. Derfor har kommunalbestyrelsen vedtaget en ny parkeringsbekendtgørelse.

Ingen hjul på fortovet

Når man parkerer skal man først og fremmest være opmærksom på de almindelige bestemmelser i færdselsloven. Ændringerne af færdselsloven betyder blandt andet, at det ikke er lovligt at parkerer med hele eller dele af køretøjet på fortovet. Den nye parkeringsbekendtgørelse betyder også, at lastbiler, busser og påhængskørertøjer ikke må parkere mere end fire timer ad gangen uden for de anviste parkeringspladser i kommunens byer.
Parkering med henblik på at reklamere eller overnatte er også blevet forbudt. Dette gælder dog ikke for håndværkerbiler og andre, der har reklamer på siden. De må fortsat parkere som hidtil, bare der ikke parkeres udelukkende med henblik på at reklamere.

Publiceret 22 December 2014 09:00