Der er nisser på spil i Skader Kirke – mød dem på søndag

Der er nisser på spil i Skader Kirke – mød dem på søndag

Jul:

Nissen på besøg i Skader Kirke

Børn og barnlige sjæle kan møde både en bondekone, nisser, rotter og en engel, når Børneteatret Ratata søndag eftermiddag kommer til Skader Kirke med deres juleforestilling

Af
Af Lars Norman Thomsen

Børneteatret Ratata fortæller en julehistorie, der handler om at være god imod andre end sig selv, også dem man ikke lige er venner med, når teatertruppen søndag kommer til Skader Kirke.
Historien handler om nissen, bor på bondegården til glæde for bondemanden og bondekonen. Nissen hjælper til og er god ved alle dyrene - dog ikke de frække rotter. De stjæler nissens grød. Så kommer englen imidlertid på besøg, og det går op for nissen, at ingen er god ved rotterne. Men jul er hjerternes tid. Tid til at få - tid til at gi - tid til at dele.
Undervejs i forestillingen fortælles også dele af julens evangelium med dyrene i stalden, krybben og det lille julebarn – med konger og gaver – stjerner og den første julenat. 
Showtime klokken 14.

Publiceret 21 December 2014 07:00