Dansk Madhistorie 2014 er den tredje i rækken af udgivelser i Dansk Landbrugsmuseums serie omhandlende mad og måltid.

Dansk Madhistorie 2014 er den tredje i rækken af udgivelser i Dansk Landbrugsmuseums serie omhandlende mad og måltid.

Ny bog om maden i krig og krise

Dansk Landbrugsmuseum klar med treeren i rækken af bøger om mad

Af
Anette Bonde

Sparsommelighed, fødevareknaphed og opfindsomhed med få ingredienser. Det er ingredienserne i bogen “Dansk Madhistorie - Mad i krig og krise”, som Dansk Landbrugsmuseum netop har udgivet.
Bogen fortæller om forplejningen i middelalderen på tre forskellige borge i 1300-tallet: Borgen Brink, der hørte under Ribebispen, og borgene på Hjelm, der var opført af Marsk Stig Andersen Hvide. Man kan også læse om soldaternes kost under krigen i 1864, om tiden omkring 1. Verdenskrig, hvor der begyndte at komme gang i debatten om danskernes ernæring, og hvilke fødevarer, der var hensigtsmæssige for at få et bedre liv.
Der kom fokus på at specielle forhold gjorde sig gældende for de forskellige befolkningsgrupper. Det belyses i kapitler om den fattige arbejderbefolkning, ældregruppen, Folkekøkkener og Dyrtidskontorer, hvor der blev uddelt rationeringsmærker til værdigt trængende.
Andre grupper, der også var værdigt trængende, var de tyskere, der opholdt sig i flygtningelejren i Oksbøl.

Publiceret 21 December 2014 09:00