De 9 kandidater til Landsbyprisen 2015.

De 9 kandidater til Landsbyprisen 2015.

Landsbypris:

Laver Ørsted en fuldtonet Nørager?

Region Midtjylland har offentliggjort feltet med de ni kandidaterer til Landsbyprisen 2015

Af
Af Lars Norman Thomsen

Ørsted er blandt de ni kandidater til Landsbyprisen 2015, som Regionsrådet i Region Midtjylland uddeler for 7. gang til foråret.
Regionsrådet udpeger vinderen af årets landsby 2015 på sit møde den 25. februar 2015. Med prisen følger 150.000 kroner.

Kjeldberg den mindste

Listen over kandidater består af Arnborg i Herning kommune, Borris i Ringkøbing-Skjern Kommune, Bækmarksbro i Lemvig Kommune, Hylke i Skanderborg kommune, Kjeldbjerg i Viborg Kommune, Sinding i Silkeborg kommune og Ørsted i Norddjurs Kommune.
Dertil kommer en kandidat i form af et samarbejde mellem de to nabolandsbyer Asferg og Gassum i Randers Kommune.
Kjeldbjerg er den mindste kandidat med 275 indbyggere, mens Glyngøre er den største med 1.515.

Maks. 2000 indbyggere

For at kunne komme i betragtning til landsbyprisen må landsbyen eller gruppen af landsbyer højst have 2.000 indbyggere, og de skal kunne dokumentere deres resultater gennem de seneste tre-fem år.
Det kan være i form af stigende indbyggertal, større byggeprojekter, forskønnelse af byen eller andre initiativer, der for øvrigt også gerne må være miljø- og energivenlige.

LAG'erne indstiller

Det er de lokale aktionsgrupper, LAG'erne, i samarbejde med kommunerne eller kommuner der indstiller kandidater.
Disse vurderes af et bedømmelsesudvalg, som anbefaler vinderlandsbyen.

Tidligere modtagere:

Landsbyprisen er hidtil gået til Idom-Råsted i Holstebro Kommune, Spjald i Ringkøbing-Skjern Kommune, Endelave By i Horsens Kommune, Rødding i Skive Kommune, Nørager i Norddjurs Kommune samt Ølstrup i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Publiceret 19 December 2014 08:54