12-årige Sebastian fra Grenaa nød dagen hos Danmarks eneste eneste Ferrari-forhandler. Foto: Børnehjælpsdagen

12-årige Sebastian fra Grenaa nød dagen hos Danmarks eneste eneste Ferrari-forhandler. Foto: Børnehjælpsdagen

Ønskedrømmen:

Anbragt dreng fra Grenaa fik drømmetur i Ferrari

Børnehjælpsdagen hjalp 12-årige Sebastian til førjulegave

Af
Af Lars Norman Thomsen

12-årige Sebastian bor til hverdag på opholdsstedet Østergaard i Grenaa. Forleden var han på besøg i Nordsjælland for at få sin store drøm opfyldt: en køretur i en ægte Ferrari.
Den særlige drøm blev realiseret af Børnehjælpsdagen i samarbejde med Formula Automobiler i Allerød, der er den eneste Ferrari-forhandler i Danmark. Theis Frederik Gronemann fra Formula Automobiler var vært for Sebastian og tog ham med Sebastian med på den eksklusive køretur i en sort Ferrari California.
Sebastian har fremtidsplaner om at blive mekaniker ligesom sin morbror. Det er blandt andet derfor, at han er så vild med biler – og især dem, der kan køre ekstra stærkt.
Det var en glad og stolt dreng, der kunne tage retur til Grenaa sammen med sin pædagog og biologiske mor.

En eksklusiv køretur i en sort Ferrari California blev der også tid til for Sebastian. Foto: Børnehjælpsdagen

En eksklusiv køretur i en sort Ferrari California blev der også tid til for Sebastian. Foto: Børnehjælpsdagen

  • Børnehjælpsdagen er en landsdækkende hjælpeorganisation, der – året rundt – arbejder for de anbragte børn og unge i Danmark.
  • Disse børn kan af forskellige årsager ikke bo hjemme hos deres forældre – i stedet bor de enten hos en plejefamilie eller på en institution.
  • Hvert år opfylder Børnehjælpsdagen cirka 50 drømme for anbragte børn og unge gennem projektet 'Drømmebanken'.
  • Læs mere på www.bhd.dk

Publiceret 19 December 2014 15:03