Flytningen til den anden side af gaden har gjort det muligt for Sanne Søgaard at få plads til en kollektion af tøj, sko, accessories, smykker og skind og pelse i butikken. Foto: Lars Norman Thomsen

Flytningen til den anden side af gaden har gjort det muligt for Sanne Søgaard at få plads til en kollektion af tøj, sko, accessories, smykker og skind og pelse i butikken. Foto: Lars Norman Thomsen

Velvære:

Sanne Søgaard har fået bid i banen igen

Efter en hovedkuls flytning til andre lokaler på den anden side af hovedgaden i Hornslet er Sanne Søgaard og hendes medarbejdere oppe at køre igen for fuld skrue

Af
Af Lars Norman Thomsen

Det gik stærkt, da Sanne Søgaard 1. september 2014 rykkede sin Energi- og Velværeklinik fra det tidligere posthus i Hornslets bymidte og over på den anden side af gaden i de tidligere Nature Time (Jagt, Fiskeri og Fritid) lokaler.
Det skete i utilfredshed med lejebetingelserne i de gamle lokaler, og da Sanne Søgaard er en dame, der handler i stedet for at gå i flyverskjul, slog hun til, da hun kunne få en bedre aftale på den anden side af gaden.

Sanne Søgaard er svært tilfreds med, at det lidt kliniske præg, som kunderne blev mødt med i den gamle butik, er blevet nedtonet i den ny. Foto: Lars Norman Thomsen

Sanne Søgaard er svært tilfreds med, at det lidt kliniske præg, som kunderne blev mødt med i den gamle butik, er blevet nedtonet i den ny. Foto: Lars Norman Thomsen

Kommet i mål

"Det var vildt stressende i september med flytningen, men med hjælp fra min mand Henrik og mine medarbejdere lykkedes det at komme på plads ret hurtigt," siger Sanne Søgaard, der er vældigt tilfreds med udkommet af anstrengelserne.
"Vi har stort set det samme areal at gøre godt med, men jeg synes, at vores indretning og vores arbejdspladser er blevet langt bedre end før. Det er også, hvad kunderne fortæller os," siger den geschæftige forretningskvinde.

Ny webshop

Når kunderne kommer ind i Sanne Søgaards butik, kommer de netop ind i en butik i modsætning til det gamle sted, hvor det kliniske var hovedindtrykket, når man stemplede ind af fordøren.
Sanne Søgaards fortid som gammel tøjpige fornægter sig ikke. Der er nu kommet en kollektion af tøj, sko, accessories, smykker og skind og pelse på hylder og stativer i den ene side af butikken, mens der i den anden er alt til faget hørende i form af forskellige cremer og andet fra samme boldgade, hud & kropspleje mærker, pleje til hænder og fødder og make up-produkter.
"Vi har fået en webshop op at stå, som jeg har store forventninger til kan blive et godt supplement i den daglige omsætning," siger Sanne Søgaard.
Hun skifter sine kollektioner ud hver tredje uge af hensyn til nyhedsværdien og omsætteligheden.

Sundhed og velvære

Men ellers kører Sanne Søgaard og hendes medarbejdere videre i det gamle spor med tilbud om behandlinger inden for områderne hudpleje, slanke-behandlinger, massage, manicure, fodpleje-behandlinger med mere.
"Vi har fået en medarbejder, Claudia, der er uddannet i den særlige hudplejemetode, der DuLac, som kan give dig et renere ansigt. Det er muligt at få fjernet udvidede kapillærer, millie, fibromer, leverpletter, små vorter på stilk og andre skintaks," fortæller Sanne Søgaard, der lige nu har opgivet planerne om også etablere forretning i bymidten i Aarhus.
"Det kan være, planerne kommer op fra skuffen igen på et senere tidspunkt, men lige nu handler det om at udbygge den forretning, som jeg har i Hornslet."

Publiceret 18 December 2014 12:47