Knebel-Rolsø Kirkekor. Arkivfoto

Knebel-Rolsø Kirkekor. Arkivfoto

Julekoncert:

Kirkekoret smiler gennem tonerne

Knebel-Rolsø kirkekor gav julekoncert i Knebel Kirke torsdag 11. december - til stor glæde for de fremmødte - og det var ganske gratis

Af
Af Kasper Nissen

Knebel Kirke ligger på en bakke, det har den gjort siden 1170'erne, hvor den blev bygget. I dagslys er der en fantastisk udsigt over Knebel Vig, men det er aften. Blæsten kommer køligt fra vest, og en enlig tændt lampe på kirkens gavl viser, at der er liv i kirken. Døren vejer godt til når man åbner den. I våbenhuset hænger jakker og frakker pænt på de gamle knager. På en hylde ligger et hæfte om kirkens historie til salg. Inde i kirkeskibet udleverer kirketjeneren aftenens program og salmebøger.
“Det er tiende gang vi afholder julekoncerten, men i aften er der hård konkurrence fra EM i damehåndbold, så jeg tror der kommer 50 tilhørere,” siger kirketjener Søren Erik Dam.
Kormedlemmerne optager de første bænke i den lille kirke. Organisten retter på sit partitur. En herre fra koret nærstuderer sine noder og tekster. Et ældre ægtepar kommer ind ad døren, de beholder jakkerne på. Adventskransen er tændt. To stearinlys lyser i kransen og fortæller, at vi befinder os et sted mellem anden og tredje søndag i advent. På rækken foran snakker fire kvinder fra koret - om alt muligt. En nydelig ældre herre tager plads på bænken. Han kender åbenbart kvinderne, og den ene kvinde fortæller, at koret tæller fireogtyve medlemmer, hvis de alle er til stede. I aften er de kun atten. Tolv kvinder og seks herrer. En invitation til at blive korsanger hænger i luften. Prædikestolen gaber tomt ud i kirkerummet. En kvinde bagved fortæller til sin sidemand, at det er en smart konstruktion med de glasskærme, der sidder rundt om de tændte fyrfadslys ved hver bænk.
“Fordi jeg ellers ville have brændt min jakke,” siger hun lavt.

”Judith spiller pissegodt”

Publikum og kormedlemmer holder inde med snak og mumlen. Præludiet går i gang. Organist og korleder Judith Völker indleder aftenens julekoncert med en munter fransk komposition, “Når julen kommer” af Claude Balbastre (1724-1799). Alle lytter og koncentrerer sig om tonerne fra orglet.
“Judith spiller pissegodt”, hvisker en ældre, nydelig herre i grøn blazer.
Blikkene retter sig indad mod erindringsrummet og udad mod kirkerummet. To store alterlys brænder på Bjørn Nørgaards alter fra 2001.
Knebel-Rolsø kirkekor træder frem og placerer sig i korbuen. Judith forlader orglet bagerst i kirken, og hun går roligt op ad klinkerne på kirkegulvet. Hælene fra hendes sko slår rytmisk mod gulvet. Slår takten an. Stemmegaflen med kammertonen hjælper korets stemmer med at finde den rette tone. Stilhed. Koret synger “Vær velkommen Herrens år”. Som en kæde af lys bringer toner og stemmer lys til den mørke tid. Ordene og melodien fra sangerne vibrerer ned mod de cirka 30 publikummer, der har trodset aftenens EM-håndboldkamp mellem Danmark og Norge. Judith, der stammer fra Hamborg, byder med hyggelig tysk accent velkommen og introducerer aftenens program. Hun fortæller, at der vil være fokus på danske og engelske julesalmer og -sange.

Organist Judith Völker. Arkivfoto

Organist Judith Völker. Arkivfoto

Plads til klapsalver

Knebel-Rolsø Kirkekor er for alle korinteresserede på hele Mols og Helgenæs. Koret består af korister, samlet fra hele området, enkelte endda fra Rønde og Ebeltoft. Judith, der er korleder og fra 1. januar 2015 ansat som organist i de 7 kirker i området, fortæller, at hun er uddannet i Lübeck og Hannover.
“Men jeg har altid haft en tæt kontakt til dette område, idet mine aner har været fiskere i Begtrup, hvor jeg nu har købt hus,” siger Judith, mens hun smiler.
Efter den første læsning er det tid til aftenens første fællessang. “Blomstre som en rosengård, skal de øde vange”. Hele forsamlingen synger. Fælles puls, fælles rytme, et samlet hjerte der slår sine slag.
Koret placerer sig igen i sirlig orden og engelske toner fylder rummet. “In the bleak midwinter”. Koret smiler til publikum gennem tonerne. Korlederens krop vugger frem og tilbage, mens armene bevæger sig som rytmiske tentakler i verdenshavet. Pludselig er der stille. Endnu en salme er slut. En kvinde siger, nøjagtigt så højt, at andre omkring hende kan høre det: “Ej, nu klapper vi altså”. Klapsalven fremtvinger endnu mere glæde i sangernes ansigter, mens de giver plads til en ny historie. En af kvinderne læser en anekdote op. Den handler om, hvad der er gratis i verden. Publikum nikker til hinanden og lytter.

Orgelpiber på overarbejde

Halvvejs gennem programmet. Der hviskes mellem numrene. Mit hjerte altid vanker, i Jesu føderum. Varmen breder sig i kinderne. Koret er en fælles lunge, der giver ilt til forsamlingen, da “Hark, the herald angels sing” synges. Koncentrationen og intensiteten er intakt. Igen spiller Judith morsomme og muntre toner der danser i luften. Orgelpiberne er på overarbejde i “Hvor går de glade hyrder hen?” (Balbastre 1724-1799). En tenor fra koret kan ikke helt vurdere, hvornår musikken er færdig. Han sidder klar, med brillen på næsen og næsen i bogen. “Peters jul” er slået op på den rigtige side. Inden den sidste fællessalme fortæller Judith, at der har været et tema i aftenens fællessang. Alle salmerne er skrevet af Brorson, som en hyldest til præsten og salmedigteren, der døde for 250 år siden.
For sidste gang i aften indtager de 18 korsangere korbuen. Akkompagneret af orglet opfører koret “Dejlig er jorden, prægtig er Guds himmel.” Publikum sender klapsalver op mod koret, og da de forstummer samler koret sig i den bagerste ende af kirken. Det er tid til hygge og snak - og de fremmødte tilhørere inviteres med. Både til snak, ølkage og æblegløgg.
En gratis koncert slutter - næsten før den er begyndt. Og skal man tro den oplæste anekdote betyder gratis “det, som man kun kan betale for, med tak!”

Publiceret 18 December 2014 15:57