Regitze Als Mortensen skal dyste om DM for frisørelever. Foto: Lars Norman Thomsen.

Regitze Als Mortensen skal dyste om DM for frisørelever. Foto: Lars Norman Thomsen.

Frisørelever:

Dygtige Regitze udtaget til DM i Skills

Regitze Als Mortensen, Hair by Adelsbøll, Ryomgård, er udtaget til at dyste om at blive Danmarks bedste frisørelev

Af
Af Lars Norman Thomsen

Regitze Als Mortensen, frisørelev hos Hair by Adelsbøll i Ryomgård er sammen med Maria Goldtsche Mikkelsen fra Mr. Hair i Randers udtaget til at dyste om at blive Danmarks bedste inden for deres fag.
Det sker når DM i Skills – Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser – afvikles i Bella Center i København  8. – 10. januar 2015. 
Regitze Als Mortensen har tidligere deltaget i flere lokale mesterskaber og senest i frisørernes eget DM, som blev holdt på Tradium Randers.

Her vandt hun sammen med Maria Goldtsche Mikkelsen sølv i holdkonkurrencen og bronze i langt hår.
DM-konkurrencen indeholder fire discipliner i alt, men det er kun de to, som deltagerne kan forberede sig på forhånd.
En ufordring for den talentfulde frisørelev, der har det bedst med at have forberedt sig godt og grundigt.
 
 

Fakta om DM i Skills

  • DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 260 unge er med som deltagere. De kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste. Senest besøgte 42.000 mennesker DM i Skills i løbet af mesterskabets tre dage.
  • Næste DM i Skills finder sted den 8.-10. januar 2015 i Bella Center i København.
  • DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen - heriblandt grundskoleelever - erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.
  • Sideløbende med Danmarksmesterskabet afholdes der en stafet for en række 8. klasser. Holdene udtages på forhånd ude lokalt enten på deres egen skole eller på den lokale erhvervsskole.
  • DM i Skills er altid åben for alle interesserede, og der er altid gratis adgang

Publiceret 18 December 2014 12:11