Folketingsvalg - debat:

Venstre og DF på Hær(af)vejen

Af Carsten Bech, Folketingskandidat, Radikale Venstre, Østjyllands Storkreds - opstillet i Djurskredsen:

"Djursland-porten til resten af verden. Er det realistisk. Ja selvfølgelig. Det kræver, at vi helhjertet går ind for at motortrafikvejen opgraderes til motorvej, og føres helt til Grenaa.

Med god dybde og tilgængelighed burde havnen i Grenå være den havn, der først og fremmest investeres i, her i det østjyske.

En motorvej til Grenå Havn vil give Djursland og resten af Østjylland et godt redskab til at skabe mange varige job, og øget bosætning. Samfundsmæssigt vil det være en særdeles god investering.

Motorvej til Grenå skal højt på prioriteringslisten, derfor undrer det, at Venstre og DF nu vil prioritere en Hærvejsmotorvej, før motorvej til Grenå.

Jeg har fuld forståelse for, at man i Herning og Vejle gerne ser en motorvej mellem de 2 byer, men DJURSLAND har behov for investeringer, der vil skabe sammenhængskraft i Østjylland."

Publiceret 14 December 2014 17:35