Computere stjålet ved to indbrud på samme vej

Østjyllands Politi fik fredag aften anmeldelse om tre indbrud i Rønde området

Af
Af Martin Schultz

To private hjem på Bjerg-Thomsensvej i Rønde blev fredag aften hjemsøgt af uvelkomne gæster.
I tidsrummet mellem kl. 17.25 og 20.05 har der været indbrud i en privat bolig på Bjerg-Thomsensvej. Et vindue blev opbrudt, hvorefter ukendte gerningsmænd stjal en iMac computer, en ekstern harddisk, tøj og en taske.
I en andet hjem på Bjerg-Thomsensvej blev der også opbrudt et vindue.
Det skete mellem kl. 18.00 og kl. 23.45, hvorefter der blev stjålet en PC'er af mærket Acer, en Apple computer, et kamera samt et kontant beløb.

Indbrud i privat bolig på Smouenvej

Måske har de samme gerningsmænd også været en tur om en bolig på Smouenvej, som fører ud af Rønde i retning mod Thorsager.
Her har der været indbrud i tidsrummet fra torsdag kl. 10.00 til fredag kl. 20.10.
Også her er der blevet opbrudt et vindue, men ifølge politiet var der umiddelbart ikke blevet stjålet noget.

Publiceret 14 December 2014 13:43