Arkivfoto

Arkivfoto

“Alt vel ombord” på Slupkorets tredie CD

Ebeltoft Slupkor præsenterer fredag en ny CD med tyve sømandssange

Af
Af Martin Schultz

Ebeltoft Slupkor er nu klar til at sende korets nyeste og længe ventede CD, den tredie i rækken, på gaden, lige tilpas til at den kan blive revet ned fra hylderne i julehandelen.
Den nye CD slippes løs ved et arrangement i Marinestuen i Ebeltoft fredag 12. december kl. 15, hvor korets glade gutter stiller op for at præsentere lydglimt af indholdet af den nye CD, som har den passende titel ”Alt vel ombord”.

CD med ørehængere

CD'en har omkring en snes sømandssange og viser på repertoiret og indeholder blandt andet numre som ”Farvel min ven”, ”Den gamle redningsbåd” og ”På Øresunds blå” sammen med klassikeren ”Så længe skuden kan gå”, den meget værdsatte ”Fuglene letter” og ørehængeren om ”Susanne, Birgitte og Hanne..”.
Slupkoret, som blandt venner kaldes”Danmarks ældste Boy-band”, består af næsten 40 overvejende ældre herrer i fin form, som er ude at optræde omkring 50 gange om året, hvor de spreder glæde og fornøjelse til runde fødselsdage, sølv- og guldbryllupper, jubilæer og andre arrangementer.
Alle er velkommen til at kigge indenfor i Marinestuen ved præsentationen af den nye CD, hvor der vil blive serveret gløgg og æbleskiver.

Publiceret 11 December 2014 10:33