Modelfoto

Modelfoto

Kolind:

Nyt indbrud i virksomhed i Bredgade

Efter to indbrud i weekenden i Kolind har der været et nyt indbrud i en maskinhandel i Kolind

Af
Af Martin Schultz

Natten mellem tirsdag og onsdag har der på ny været indbrud i en erhvervsvirksomhed i Bredgade i Kolind.
Denne gang er det gået ud over en maskinhandel med værksted i Bredgade, hvor et vindue til et kontor på forsiden af bygningen blev knust kl. 23.55.
Politiet har ingen oplysninger om, hvad der blev stjålet.

To indbrud natten til søndag

Der er ikke mange dage siden der sidst var indbrud i to virksomheder i Bredgade i Kolind.
Natten til søndag var der indbrud i både bodega Baronessen og genbrugsforretningen Mission Afrika Genbrug.
Udbyttet ved indbruddet i Baronessen var spiritus og cigaretter, mens udbyttet ved indbruddet i genbrugsforretningen var kontanter, som blev taget fra et lille pengeskab, som blev fundet opbrudt på parkeringspladsen ved Nimtofte Kirke.

Publiceret 10 December 2014 12:22