Kolind:

Tyve tog for sig i Bredgade

Indbrud samme nat i både bodega og genbrugsforretning

Af
Af Martin Schultz

Natten mellem lørdag og søndag har der været to indbrud i Bredgade i Kolind og meget kunne tyde på, at de samme gerningsmænd står bag indbruddene.
Natten fra lørdag til søndag blev der aflistet en rude i bodega Baronessen i Bredgade midt i byen.
Ifølge politiets oplysninger er det sket mellem kl. 02.00 og kl. 03.07, og der er blevet stjålet cigaretter og spiritus.
Samme nat har der været indbrud i Mission Afrika Genbrug i Bredgade ved stationen.
Her blev en rude i indgangsdøren knust, hvorefter der blev stjålet et lille pengeskab med kontanter, en dankort terminal, en Nokia mobiltelefon og en æske med byttepenge.
Pengeskabet blev søndag morgen fundet opbrudt på p-pladsen ved kirken i Nimtofte.

null

Publiceret 09 December 2014 14:07