Østjylland:

Hvad fortiden gemte til 2014

Museum Østjylland inviterer til orientering om fund og opdagelser i 2014

Af
Mogens Greve

Museum Østjylland gør torsdag 11. december kl. 19-21 på Museum Østjylland, Søndergade 1 i Grenaa status over arkæologernes arbejdsår i 2014. Resultaterne har været ganske fine, og der er spændende fund at vise frem.
Museumsinspektørerne Lisbeth Wincentz og Thomas Guntzelnick Poulsen fortæller blandt andet om en af årets arkæologiske højdespringere - fundet af en jagtplads og et sjældent våben fra istiden.
Man kan også glæde sig til at høre om spændende forskningsprojekter, der blandt andet fokuserer på stenalderfund fra Norddjurs og middelalderborge fra Region Midt- samt til præsentation af nogle af amatørarkæologernes mange detektorfund.
Der er gratis adgang, men der kræves tilmelding til museet.

Publiceret 08 December 2014 16:45