Et fælles Grundlovsmøde i Byparken i Rønde i 2015 kan måske lokke en af de politiske pinger til Djursland, som det var tilfældet med statsminister Helle Thorning-Schmidt i 2013, hvor hun talte på Julielund ved Allingåbro. Arkivfoto

Grundlovsmøde:

Borgmester inviterer alle partier til fælles fejring af Demokratiets mærkedag

Hvis det står til Syddjurs borgmester Claus Wistoft slutter alle partiforeninger i kommunen sig sammen om et fælles stormøde 5. juni 2015 i Byparken i Rønde

Af
Af Lars Norman Thomsen

Byparken i Rønde kan blive centrum for et stort Grundlovsmøde 5. juni 2015.
Syddjurs borgmester Claus Wistoft (V) foreslår, at samtlige partiforeninger i Syddjurs bliver enige om at trække på fælles hammel om at markere Demokratiets mærkedag.
"I Venstre er vi enige om, at det er en god idé at slutte os sammen om et arrangement i stedet for, at hvert parti laver deres eget," siger Claus Wistoft.
Han håber, at de andre partiforeninger vil bakke op om idéen.
"Jeg tror på, at det vil kunne motivere langt flere mennesker til at dukke op end hvis vi fortsat laver hver vores lille møde," siger Claus Wistoft, som fortæller, at også Rønde Højskole bakker op om idéen.

Publiceret 04 December 2014 18:31