Ebeltoft:

Juleværksted på Glasmuseet

Søndag inviterer Glasmuseet i Ebeltoft til glasjulerier og rundvisning

Af
Mogens Greve

Glasmuseet i Ebeltoft inviterer søndag 7. december til juleværksted kl. 10-12 og 13-15, hvor store og små kan dekorere en julekugle af blæst glas med glasmaling fra Schjerning Farver.

Gå på opdagelse

Mens malingen tørrer, kan man gå på opdagelse i museets udstillinger eller prøve den digitale glaspuster på 2. sal.
Klokken 14 er der rundvisning i museets udstillinger, hvor man også får mere at vide om den nye udstilling, ”Games of Matter”, som åbner 6. december.
Dagen slutter med julekoncert kl. 15 med Ebeltoft Kirkes Pigekor, som består af tolv piger i alderen 9-15 år.
Under ledelse af organist, Judith Völker synger koret julesange fra forskellige lande på flere sprog med fokus på Maria.

Publiceret 04 December 2014 17:15