Fire skoleledere, som lokalavisen har talt med - blandt andet andet Morten Fjord, Kolind Centralskole (billedet) - støtter et flertal i Syddjurs Byråd i opfattelsen af, at det skal være frivilligt, om folkeskolerne i Syddjurs vil bevare pædagogisk råd. Arkivfoto

Fire skoleledere, som lokalavisen har talt med - blandt andet andet Morten Fjord, Kolind Centralskole (billedet) - støtter et flertal i Syddjurs Byråd i opfattelsen af, at det skal være frivilligt, om folkeskolerne i Syddjurs vil bevare pædagogisk råd. Arkivfoto

Pædagogisk råd:

Skoleledere enige med det politiske flertal

Skolelederne er tilfredse med, at pædagogisk råd er blevet en frivillig størrelse i Syddjurs

Af
Af Lars Norman Thomsen

I den gamle folkeskolelov og i styrelsesvedtægten for skolerne i Syddjurs stod der, at der skulle oprettes pædagogisk råd på alle skoler bestående af alle medarbejdere, som varetog undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen.
Rådet havde til opgave at rådgive skolens leder. 
Med den ny folkeskolelov, der trådte i kraft 1. august 2014, er det blevet muligt for kommunerne at vælge at nedlægge pædagogisk råd, så skolerne i stedet anvender det lokale MED-udvalg (består af repræsentanter for medarbejdere og ledere, som diskuterer arbejdspladsens forhold vedrørende personalepolitik, samarbejdsformer, uddannelse og arbejdsmiljø) og øvrige samarbejdsfora til dialog om udviklingen af skolen.

Politisk uenighed

Et stort flertal på 17 (Venstre, SF, Liberal Alliance, Konservative, Radikale Venstre, Borgerlisten) besluttede på sidste uges byrådsmøde, at det er skolens leder, der på baggrund af lokale ønsker og behov træffer beslutning om, hvorvidt der skal dannes et pædagogisk råd på den enkelte skole, eller om medarbejderinddragelsen i den pædagogiske udvikling tilrettelægges på anden vis. Med Socialdemokratiet som bannerfører - understøttet af Enhedslisten og Dansk Folkeparti (otte mandater - Per Dalgaard (DF) og Anette Quist Busk (løsgænger) var fraværende) - og Christian Haubuf (S) som ordfører forsøgte de tre partier ellers at få skrevet ind i  den ny styrelsesvedtægt, at der fortsat skal være oprettet pædagogisk råd på skolerne.
Lokalavisen har talt med fire lokale skoleledere om deres syn på pædagogisk råd, og samstemmende for de fire er, at de deler byrådsflertallets opfattelse af, at det udelukkende må være ude på den enkelte skole, at lederen i samarbejde med de ansatte lærere og det øvrige personale aftaler, hvordan medarbejderinddragelse skal foregå.
Skoleleder Morten Fjord, Kolind Centralskole, siger, at der er ligeså mange virkeligheder som der er skoler: "Skolerne organiserer et skoleår meget forskelligt, og derfor er det helt rigtigt, at lade det være op til den enkelte skole at afgøre om der er behov for at bevare pædagogisk råd."
På Rosmus Skole har man besluttet at bevare pædagogisk råd, men det betyder ikke, at skoleleder Lars Robdrup støtter mindretallet i byrådet.
"Jeg mener ikke, det er en politisk opgave at detailstyre skolerne. Når vi har valgt at bevare pædagogisk råd, er det en praktisk foranstaltning, fordi jeg har et behov for et fælles fora, hvor jeg kan møde alle ansatte. Om det hedder pædagogisk råd eller noget andet er komplet ligegyldigt."

Levn fra fortiden

På Thorsager Skole har man også valgt at bevare pædagogisk råd: "Thorsager Børneby har givet os en ny udfordring, hvor det er vigtigt at have et fora, hvor alle kan mødes," siger skoleleder Lisbeth Munksgaard.
Claus Peter Olesen på Molsskolen har ikke behov for et pædagogisk råd: "Som skoleleder får jeg specifik rådgivning fra mange sider: faglærere, lærerteams og kompetencencenter. Virkeligheden har ændret sig så meget, at pædagogisk råd i gammeldags forstand blot ville være en tidsrøver, hvis skolerne var blevet bedt om at bevare det."  

Publiceret 03 December 2014 18:20