Tempofyldte og veltunede dansenumre spillede en væsentlig ingrediens i de unges totalteaterudgave af

Tempofyldte og veltunede dansenumre spillede en væsentlig ingrediens i de unges totalteaterudgave af

Fotogalleri:

En vanskabt klokker og en smuk zigøjnerpige i Vivild

Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskoles unge formåede på seks dage at lave totalteater ud af Victor Hugo-klassiker

Af
Af Lars Norman Thomsen

Alle børn kender Disneys eventyrversion om den vanskabte klokker Quasimodo og den smukke zigøjnerpige Esmeralda, der har litterært forlæg i Victor Hugos klassiker fra 1831, 'Notre-Dame de Paris'.
Bogens franske originaltitel betyder ordret oversat "Vor Frue i Paris" og kan både opfattes som en henvisning til Notre Dame-kirken i Paris og til sigøjnerpigen Esmeralda, romanens kvindelige hovedperson, som klokkeren Quasimodo og bogens øvrige personer kredser om.
Historien er en rædselsberetning om den forkrøblede krop, klokkeren Quasimodo, og hans stedfar, den forkrøblede sjæl, Claude Frollo.

Totalteater på seks dage

På blot seks dage fik Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskoles unge og deres lærere sat Victor Hugos klassiker sat i scene.
Onsdag og torsdag i sidste uge blev der leveret totalteater, når det er bedst med lige dele fest, lys, tempo, farver, dans, artisteri, musik, flotte  kulisser og ditto rober plus en masse ung energi, stolthed og spillelyst.
De har præsteret noget lignende før i Vivild, men aldrig har niveauet i nyere tid vel været højere end i sidste uges opførelse for en fyldt teatersal i efterskolens ældste hal - hal nummer tre er allerede i hastig fremmarch, kunne man forvisse sig om i nattemørket.
Det må have været nogle travle dage – og indimellem nogle korte nætter for at få hele dette sceneri til at spille sammen på så betagende en måde.

Stærkt skuespil

Bandet og koret fik sparket sangene flot ud over rampen fra deres position yderst til højre i landskabet, og på scenen var det Notre Dame kirken, som dannede baggrund og kulisse med tre velartikulerede og sjove kommentatorer i et af kirkens tårne helt i pagt med comedia dell'arte-traditionerne.
På skuespilfronten stod den/de unge mand/mænd, der spillede den unge Frollo, meget stærkt i billedet som stykket skred fremad. Hans afsluttende scenes nærmest fortvivlede vekslen mellem højtråbende diktator og forskræmt lille dreng, der anråber sin afdøde mor om hjælp, var af høj klasse.
Det samme var de mange dansenumre krydret med artisteri og farvestrålende gevandter.

Ser kun et menneske

Skal man udlede en morale af de unges fortolkning af Victor Hugo's klassiker, kunne det være den, der kommer frem i den centrale scene mellem krøblingen, Narrenes Konge, Quasimodo og den udstødte og smukke sigøjnerpige Esmeralda. Quasimodo undrer sig over, at Esmeralda vil hjælpe ham, og over at hun overhovedet vil tale med ham.
Men, som hun siger, hun ser ikke andet end et menneske, når hun ser på ham.
Et menneske uden maske med et godt hjerte, der ikke ligner alle andre.

Publiceret 03 December 2014 20:26