Kirken var stuvende fyldt og også brugsens p-plads var fyldt godt op ved juletræstændingen i Vivild. Privat foto.

Kirken var stuvende fyldt og også brugsens p-plads var fyldt godt op ved juletræstændingen i Vivild. Privat foto.

“I stedet for at forbande mørket, er det bedre at tænde et lys i morket”

Vivild tændte julelys i mørket

Af
Anette Bonde

Ovenstående ord var temaet, da årets juletræstænding i Vivild blev indledt i en stuvende fuld Vivild Kirke torsdag 27. november.
Sognepræst Gustav Eyermann og valgmenighedspræst Karen Marianne havde i fællesskab tilrettelagt programmet i kirken. De to præster tog udgangspunkt i én af Selma Lagerlöf's fortællinger, og det kommende års konfirmander fremsagde hver et bibelcitat med relation til lys.

Julemand og nissemor i hestekøretøj

Efter gudstjenesten fortsatte programmet ved juletræet på Dagli'Brugsens p-plads. Træet var på forhånd pyntet med julepynt, som byens og omegnens børn havde lavet.
I år blev julemanden og nissemor transporteret i hestekøretøj med to heste og kusk. Da de var ankommet blev juletræet tændt, der blev sunget julesange og godteposerne til børnene blev uddelt. Mange børn med forældre fik desuden en køretur i hestekøretøjet.
Dagli'Brugsen havde i øvrigt sørget for pølser, sodavand og øl til de fremmødte, mens snakken gik, og der lød julemusik fra højttalerne.
Arrangementet var tilrettelagt i et samarbejde mellem Vivild og omegns borgerforening, Dagli' Brugsen i Vivild, Norddjurslands Valgmenighed og Vivild Sogns menighedsråd, og var desuden støttet af Vivild Idrætsforening.

Publiceret 03 December 2014 16:00